tirsdag den 24. september 2013

Vises din arbejdsplan ikke på din iPhone/iPad efter opgradering til iOS7? - Find løsningen her

Nogle af vores brugere har oplevet at arbejdsplanen forsvandt fra kalenderen på  iPhone/iPad efter opgradering til iOS7. Se løsningen her.

Efter en del research og test har vi fundet en løsning på problemet med at arbejdsplanen ikke vises i kalenderen som tidligere. Der er tilsyneladende tale om et problem i iOS 7's håndtering af kalendere efter opgradering. iOS 7 får fejlagtigt markeret adressen til kalenderen med en sikkerhedsprotokollen SSL. Ved at fjerne denne markering kan kalenderen tilgås igen.

Løsning
På din iOS enhed går du under:
Indstillinger > E-mail, kontakter, kalendere > Abonnementskalendere > Vælg kalender for 16ugersplan.dk

På siden med indstillinger for kalenderen er der et felt der hedder "Brug SSL". Denne skal være slået fra.

Når markeringen er fjernet kan du gå tilbage til kalenderen, hvor kalenderdata fra arbejdsplanen nu skulle være synlige (enhenden opdaterer automatisk efter lidt tid).

God fornøjelse med 16 ugers planerne!