lørdag den 30. august 2014

Ny opdatering af 16ugersplan.dk giver mulighed for registrering af aktiviteter uden løn og bedre print

Den seneste opdatering af 16ugersplan.dk inkluderer nogle mindre rettelser til løsningen. Herunder mulighed for registrering af aktiviteter uden løn samt forbedring af printfunktionaliteten. De to rettelser er kort beskrevet nedenfor.

Registrering af aktiviteter uden løn
Det er nu muligt at bruge en ny registreringstype Ubetalt i din arbejdsplan. Registreringstypen kan benyttes til aktiviteter der ikke er lønbærende og således ikke skal indgå i den beregnede arbejdstid. Dette kan eksempelvis være ferie for timelønnede, som typisk ikke har lønnet ferie.

Sådan kan en registrering uden betaling se ud
For registreringer i arbejdsplanen med typen Ubetalt er det muligt at undlade at udfylde fra og til tidspunkter for registreringen. Det er således valgfrit om felterne efterlades blanke eller der indtastes tidspunkter. Uanset om der tastes fra og til tidspunkter indgår registreringer med registreringstypen ikke i den beregnede arbejdstid for perioden. Timesummen for den enkelte registrering af denne type er således 0,00 og den bidrager ikke til øget sum i beregning af arbejdstid perioden.

Bedre print
Printfunktionaliteten der muliggør print af den samlede plan er ændret, så der ikke længere vises logo og overskrifter i toppen af printet. Der er samtidigt indsat sideskift efter hver uge. Dette gør at samtlige uger printes ens og optimerer for at de enkelte uger ikke bliver splittet op over to sider i printet, hvis det kan undgås.

Udseendet at print i 16ugersplan.dk er afhængig af den enkelte browsers printfunktionalitet samt hvor mange ansatte der er i den enkelte plan. Efter at have testet med et et varierende antal ansatte i de mest udbredte browsere ser ændringen ud til at fungere efter hensigten. Bemærk at det fx i Internet Explorer er muligt at vælge "Vis udskrift" på printsiden og justere udskriftsstørrelsen, hvis det er vigtigt at ugerne kan vises på en side.

God fornøjelse med arbejdsplanerne! :)